Mindfulness

Mindfulness

Stress og MindfulnessMindfulness er et værktøj, der kan mindske stress og øge din trivsel ved at hjælpe dig til at komme bedre i kontakt med dig selv og dine indre ressourcer.

Mindfulness handler om at være i nuet

Filosofien er, at livet består af en lang række øjeblikke. Og det eneste du har lige nu, er nuet. Du kan lade din bevidsthed tage på udflugt til fremtiden eller fortiden, men kroppen og åndedrættet er altid til stede i nuet. At være til stede i nuet vil sige at være 100% nærværende med det, du er i gang med uden at ærgre dig over fortiden og uden at bekymre dig om fremtiden.

Det betyder ikke, at du ikke må lære af fortiden og planlægge ferier, og ting du ønsker skal ske i fremtiden. Det betyder bare at, når du er i gang med at planlægge noget i din fremtid, er du 100% nærværende i planlægningen.

Følgende er gode leveregler for at leve mindfuldt:

  • Giv dig selv 100 % til det du er i gang med og vær nærværende.
  • Du kan ikke undgå nuet, og inden du ser dig om er du i et nyt nu. Derfor accepter nuet, som det er.
  • Vær stille min. nogle minutter hverdag.
  • Træk vejret og lyt til din krop og indre stemme.
  • Anerkend og accepter dig selv som du er.
  • Accepter andre som de er, du kan ikke ændre dem, det er kun dem selv, der kan.
  • Bag ved enhver adfærd ligger en positiv hensigt, det er bare ikke altid adfærden er den bedste til at opnå hensigten. Øv dig i at se bagom adfærden.
  • Både du og andre skifter mening.
  • Lyt til dig selv og stå ved din egen mening.

Min tilgang til mindfulness tager udgangspunkt i Jon Kabat-Zinn, Eckhart Tolle, Art of living, samt NLP. De mindfuldness-værktøjer jeg anvender, er åndedrætsøvelser, meditation, øvelser som øger bevidsthed, nærvær og selvfølelse, samt elementer fra positiv tænkning og personlig udvikling. I undervisnings-sammenhæng arbejder jeg desuden med kropslige blide yogaøvelser.

Du kan læse hvad Det Nationale Forskningscenter for velfærd siger om mindfulness og stress her.

Kontakt mig

Jeg starter altid et forløb op med en GRATIS indledende samtale på telefonen. På den måde kan du høre, om du mener, at jeg er den helt rigtige terapeut eller coach for dig.

Ring til mig på tlf. 52 50 81 81 eller skriv til mig for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at skabe de forandringer du ønsker.  Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Ring nu og hør mere