Angst for opkast – emetofobi

Angst for opkast er en ganske udbredt, men også ret ukendt angstlidelse, med det officielle navn emetofobi. Her på siden vil jeg fortælle om lidelsen, og om hvordan jeg griber behandlingen af den an, og måske kan du genkende noget. Måske lider du selv af emetofobi eller måske er du pårørende, kollega eller ven/veninde til en, der er ramt.

Jeg håber, at du ved at læse her bliver klar over, at emetofobi er en reel lidelse, som mange døjer med – ofte i tavshed – og at du får mod til at gøre noget ved problemet. Jeg har gode resultater med min behandling, så selvom lidelsen har et solidt tag i dig eller din bekendte, er der håb om et emetofobi-frit liv forude!

Nederst på siden kan du finde links til historier fra nogle af mine klienter, der har haft glæde af min behandling.

Her kan du se mig fortælle om emetofobi:

Hvad er emetofobi?

Emetofobi er et fint navn for en ikke så fin angstlidelse: angsten for opkast. Der er tale om en såkaldt specifik fobi, fordi angsten kommer fra en enkelt ting eller situation – på samme måde som fx tandlægeskræk, angst for at tale i forsamlinger eller flyskræk. Emetofobien kan handle om både din egen og andres opkast.

Emetofobi er en voldsom og irrationel frygt, der kan brede sig og influere på mange sammenhænge i tilværelsen. Der er ingen af os, der ligefrem elsker at kaste op, men hvis du lider af emetofobi, er ubehaget blevet til en decideret angst, der fylder i dit liv og ødelægger din livskvalitet. Du bruger meget af din livsenergi på at være bange og på at scanne dine omgivelser for tegn på hypotetisk eller reel fare for opkast.

Emetofobi kan behandles.

Behandling af emetofobi – læs Mias historie: Nu kan jeg besøge min syge mormor!

Hvor mange lider af emetofobi?

Emetofobi er som nævnt en ret ukendt angstlidelse, og der er ikke lavet mange undersøgelser, der går i dybden med den, selvom den formentlig er ganske udbredt. Et hollandsk studie fra 2005 (udgivet på engelsk i 2011) viser, at op mod 1,8% af mænd i den hollandske befolkning og 7% af kvinderne er ramt af emetofobi i mere eller mindre udstrakt grad. Det er rimeligt at antage, at man ville kunne finde en lignende forekomst i Danmark – altså ca. 90.000 mænd og 350.000 kvinder, der har et mere end almindeligt anstrengt forhold til opkast!

Fordi kendskabet til lidelsen er så ringe både blandt den almindelige befolkning og blandt behandlere, risikerer mange med emetofobi at blive fejldiagnosticeret og fejlbehandlet. Emetofobiens blandede symptomer betyder, at diagnoser som spiseforstyrrelse, OCD og generel/social angst kan komme ind i billedet, selvom alle symptomerne peger tilbage på angsten for opkast.

Mange tror de er alene med deres emetofobi, men lidelsen er som nævnt mere udbredt end de fleste aner. Vi taler bare ikke så meget om den, og mange ved måske slet ikke, at det er en egentlig angstlidelse, og derfor ved mange heller ikke, at den kan behandles.

Kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale på 52 50 81 81
eller via formularen her.

Emetofobi, angst for opkast, vejen væk, bro

Symptomer på emetofobi

Hvis du lider af emetofobi kan du sikkert genkende adskillige af nedenstående punkter:

Fokus på opkast

  • Du er hele tiden bange for at blive syg og skulle kaste op; måske så bange, at du tror, at du dør, hvis du kaster op; at det ligefrem er værre end at dø
  • Du frygter, at andre kaster op i din nærhed
  • Du er bange for at kaste op i andres påsyn
  • Du kan tænke dig til at have kvalme
  • Du bruger overdrevent meget energi på at lægge mærke til, om mennesker ser syge ud
  • Du undgår eller har det ubehageligt i situationer, hvor dine medmennesker er syge – især hvis de har kvalme eller kaster op

Mad og hygiejne mm.

  • Du er overdrevet påpasselig med hvad og hvor du spiser
  • Du holder ekstra øje med dem, der laver mad til dig
  • Du har meget fokus på holdbarhedsdatoer på mad
  • Du er bange for at spise i udlandet eller på steder, du ikke kender
  • Du vil ikke have medicin eller piller, hvor kvalme er en mulig bivirkning
  • Du vasker overdrevent meget hænder for at undgå at blive smittet med sygdomme med opkast

Familie og bekendte

  • Du har svært ved at hjælpe dine børn eller andre af dine pårørende og venner, hvis de er syge eller kaster op
  • Hvis du har børn, holder du øje med, om der er opkastsyge i deres daginstitutioner; måske holder du dem ofte hjemme for at undgå at de bringer smitte hjem

Andre mulige anledninger til kvalme og opkastning

  • Du føler modstand ved at gå i skole, på arbejde eller andre steder, hvor mange mennesker er forsamlet, fordi du er bange for smittefaren fra de andre
  • Du har ikke lyst til at køre med bus, tog, metro eller flyve, fordi folk kan være syge, blive køresyge eller du selv kan blive dårlig på turen
  • Du har ikke lyst til at være i selskab med berusede mennesker, fordi de måske kaster op i fuldskab
  • Du vil ikke i (nærheden af) rutsjebanen eller andre forlystelser, der kan give dig selv eller andre kvalme og som kan give risiko for opkast
  • Du er bange for graviditetskvalme, og det afholder dig fra at turde blive gravid

Der kan være mange andre symptomer og afledte konsekvenser af den underliggende angst for opkast, og hvis du er hårdt ramt, fylder din angst for kvalme og opkast det meste af dit liv.
Emetofobi, angst for opkast, trist pige

At leve med emetofobi

Mange af mine klienter fortæller, at de har oplevet at deres venner og pårørende – og desværre også indimellem behandlere – ikke rigtig forstår dem. Ofte er de blevet mødt med: ”Jamen, jeg kan da heller ikke lide at kaste op. Kan du ikke bare sige til dig selv, at det ikke er farligt.” Men det er jo præcis det, du ikke kan, hvis du har emetofobi! Det er en reel angstlidelse, som du ikke kan tænke dig ud af med fornuften.

Jeg oplever også, at mange er flove over at have problemet og derfor ikke fortæller det til så mange. Forestillingen om, hvad andre mon tænker om en, når man har sådan en “underlig” lidelse, kan også lægge en alvorlig dæmper på lysten til at fortælle om sin udfordring. Som med andre angstlidelser kan det gøre det hele endnu sværere at holde ud, hvis man går med det hele selv.

Kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale på 52 50 81 81
eller via formularen her.

Min professionelle erfaring er, at mennesker med emetofobi generelt set lider mere end mennesker med andre fobier. Lidelsen har det nemlig med at sprede sig og blive til andre fobier eller OCD-lignende adfærd og kommer til at fylde hele tilværelsen. Noget af det, der er rigtig ubehageligt med frygten for opkast er netop, at den ofte udvikler sig til en social fobi, transport-fobi og/eller et anstrengt og unaturligt forhold til mad. Fobien kan altså brede sig og blive til angst for en hel vifte af andre situationer, der blot potentielt kan føre opkast eller kvalme med sig.

Emetofobi, angst for opkast, perlehyacint

Hvorfor får man emetofobi?

Spørgsmålet om “hvorfor” er et af de mange, der ikke er undersøgt nøjere, men det er sandsynligt, at en traumatisk oplevelse med opkast har udløst emetofobien – uanset, om man selv kan huske oplevelsen eller ej.

Hvis den ubehagelige oplevelse med egen eller andres opkast har fundet sted så tidligt i ens liv, at sprog og hukommelse endnu ikke er udviklet, kan den nemlig lagre sig i den mere primitive og sansestyrede del af hjernen, og den kan ikke altid efterfølgende hentes frem med hukommelsen og fornuften. Hvis man i situationen kom til at tro, at den ubehagelige oplevelse var truende eller livsfarlig, kan den så at sige sætte sig fast og fungere som en slags ”fejlprogrammering”. Fejlprogrammeringen kan også ske senere i livet – også når man er voksen.

Hjernen har som udgangspunkt foretaget denne programmering i et forsøg på at beskytte din krop mod noget livsfarligt eller følelsesmæssigt meget ubehageligt, som skal undgås. En del af hjernen tror simpelthen, at opkast er ligeså farligt som f.eks. at gå over vejen uden at se sig for eller som at gå ind til en løve i zoologisk have. Hjernens primitive – og meget kraftfulde – del tror, at opkast er livsfarligt, og derfor sender den kraftige og meget effektive signaler til kroppen for at beskytte den.

Den sprogløse del af hjernen overanstrenger sig således med alle mulige symptomer for at sikre din krop mod en farlig trussel, der logisk set ikke er farlig. Hjernens indsats er ikke rationel, og fordi hjernens irrationelle del er på spil, kan de færreste tænke sig ud af angsten med logik.

Så grundlæggende set skal vi have fat i den mere instinktive del af hjernen, der er med til at afgøre, hvad du også som voksen oplever som farligt eller ufarligt. Hjernen – og du – skal have hjælp til at forstå, at den kan slappe af og være tryg omkring opkast. Det er netop det, som jeg kan tilbyde at hjælpe dig med i min behandling.

Emetofobi, angst for opkast, behandling, udstrakt hånd

Behandling af emetofobi hos mig

I behandlingen arbejder vi sammen på at omprogrammere din hjerne til at få en rationel og sund holdning til opkast. Du vil ikke blive udsat for opkast i nogen som helst form i et forløb hos mig. Jeg gør mig meget umage for at gøre forløbet så behageligt som muligt for dig. Hvis du kæmper med emetofobi, har du formentlig allerede lidelse nok i dit liv.

Jeg starter altid et forløb op med en kort indledende samtale på telefonen, så du kan få en fornemmelse af, om jeg er den helt rigtige til at støtte dig i at slippe din emetofobi. Telefonsamtalen giver også mig en mulighed for at vurdere, om jeg er den rette fagperson til at hjælpe dig.

Herefter aftaler vi, hvordan vi kommer i gang med et forløb. Et forløb består af minimum tre sessioner plus nogle øvelser, som du skal lave derhjemme. For langt de fleste er et sådant forløb nok til, at de kan slippe emetofobien. Nogle få vælger endda ikke at bruge den sidste session, fordi de er kommet sig hurtigt. Der vil dog også være nogle klienter, som har brug for flere sessioner end de tre. Desværre kan jeg ikke forudsige, hvem der har brug for mere og for hvem forløbet er nok, så det taler vi om undervejs.

Når du går i behandling hos mig, vil vi bruge aktuelle situationer fra din hverdag som udgangspunkt for vores arbejde med dit forhold til opkast, og vi vil også bruge oplevelser fra din hverdag til at vurdere, hvordan behandlingen virker på dig.

Mange tror ikke på, at de kan komme af med emetofobien, når de kommer første gang, men de allerfleste oplever meget positive forbedringer efter de første tre gange.

 

Emetofobi, angst for opkast, behandling, glæde

Lider du af emetofobi? Skal jeg hjælpe dig?

Jeg starter altid et forløb op med en GRATIS indledende samtale på telefonen. På den måde kan du høre, om du mener, at jeg er den helt rigtige terapeut for dig.

Ring til mig på tlf. 52 50 81 81 eller skriv til mig for at høre mere om, hvordan jeg arbejder med emetofobi, og om hvordan jeg kan hjælpe netop dig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

 

 

Ekspert i positiv forandring

Læs udtalelser fra mine klienter, der er blevet hjulpet af min behandling for emetofobi, fx.:

Mias historie: Nu kan jeg besøge min syge mormor! eller

Carolines historie fortalt af hendes mor: Hun er blomstret fuldstændig op!

Ring nu og hør mere