Behandling af emetofobi: Fra endeløs bekymring til overskud og glæde
Vores datter på 11 år har været i behandling for emetofobi (angst for at kaste op) hos Charlotte Bang. Med god virkning.
Vores 11-årige datter var plaget af angst i fire år
Vores datter har været plaget af denne angst med varierende intensitet i 4 år. I den tid har vi oplevet, at viden om denne særlige fobi ikke er særlig udbredt – heller ikke på de mere traditionelle behandlingssteder for børn med angst, som vi har været i forbindelse med undervejs i forløbet. Det har derfor været en befrielse at tale med Charlotte Bang om problemet.
Blid, kompetent og professionel atmosfære hos Charlotte
På bare 5 sessioner hun hjulpet vores datter mærkbart og dette i en blid, kompetent og professionel atmosfære. Vores datters angst er nu næsten forsvundet, og når den sjældent kigger frem, er det på et niveau, som vi og vores datter nemt selv kan håndtere.
Vi oplever nu en glad pige, der blomstrer og har mod på livet. Hun har fået frigivet et overskud, der tidligere var bundet i endeløs bekymring.
Det har været en rar oplevelse at være klient hos Charlotte Bang. Hun har med det samme skabt en tryg stemning og været god til at kommunikere med vores datter. Vi havde ikke erfaring med hypnose, og derfor var det skønt, at der var mulighed for en en god og grundig indledende samtale med Charlotte Bang på telefonen.
Eva, mor til 11-årig
Læs mere om angst for opkast og emetofobibehandling her