Angst for opkast er en ganske udbredt, men også ret ukendt angstlidelse, med det officielle navn emetofobi. Her på siden vil jeg fortælle om lidelsen, og om hvordan jeg griber behandlingen af den an. Måske kan du genkende noget. Måske lider du selv af emetofobi eller måske er du pårørende, kollega eller ven/veninde til en, der er ramt.
Jeg håber, at du ved at læse her bliver klar over, at emetofobi er en reel lidelse, som mange døjer med – ofte i tavshed – og at du får mod til at gøre noget ved problemet. Jeg har gode resultater med min behandling. Så selvom lidelsen har et solidt tag i dig eller din bekendte, er der meget stort håb om et emetofobi-frit liv forude! Jeg har lavet mange tusinde sessioner, primært omkring angst og angst for opkast. Selvom symptomerne er svære at leve med, er årsagen og løsningen oftest meget simpel.
I behandlingen indgår på ingen måde, kognitiv adfærdsterapi, hvor du skal udsættes for opkast eller lignende. Jeg benytter mig af helt andre effektive teknikker. Teknikkerne udvælges fra gang til gang, så de passer specifikt til dig. På den måde kan du slippe fobien hurtigst muligt.
Nederst på siden kan du finde links til historier fra nogle af mine klienter, der har haft glæde af min behandling.
Behandling kan foregår ved fysisk fremmøde eller ved online videosessioner. Jeg har stor erfaring med begge dele da jeg har klienter fra hele landet og udlandet. Inden vi starter et forløb op, tilbyder jeg en gratis uforpligtende samtale om din situation og behandlingsmuligheder.
Her kan du se mig fortælle om emetofobi, og hvad der kan gøres ved det.:
Hvis du lider af emetofobi kan du sikkert genkende adskillige af nedenstående punkter:
Der kan være mange andre symptomer og afledte konsekvenser af den underliggende angst for opkast. Og hvis du er hårdt ramt, fylder din angst for kvalme og opkast det meste af dit liv.
Mange af mine klienter fortæller, at de har oplevet at deres venner og pårørende – og desværre også indimellem behandlere – ikke rigtig forstår dem. Ofte er de blevet mødt med: ”Jamen, jeg kan da heller ikke lide at kaste op. Kan du ikke bare sige til dig selv, at det ikke er farligt.” Men det er jo præcis det, du ikke kan, hvis du har emetofobi! Det er en reel angstlidelse, som du ikke kan tænke dig ud af med fornuften.
Jeg oplever også, at mange er flove over at have problemet og derfor ikke fortæller det til så mange. Forestillingen om, hvad andre mon tænker om en, når man har sådan en “underlig” lidelse, kan også lægge en alvorlig dæmper på lysten til at fortælle om sin udfordring. Som med andre angstlidelser kan det gøre det hele endnu sværere at holde ud, hvis man går med det hele selv.
Kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale på 52 50 81 81
eller via formularen her.
Min professionelle erfaring er, at mennesker med emetofobi generelt set lider mere end mennesker med andre fobier. Lidelsen har det nemlig med at sprede sig og blive til andre fobier eller OCD-lignende adfærd og kommer til at fylde hele tilværelsen. Noget af det, der er rigtig ubehageligt med frygten for opkast er netop, at den ofte udvikler sig til en social fobi, transport-fobi og/eller et anstrengt og unaturligt forhold til mad. Fobien kan altså brede sig og blive til angst for en hel vifte af andre situationer, der blot potentielt kan føre opkast eller kvalme med sig.
Hør Julies historie
I behandlingen arbejder vi sammen på at omprogrammere din hjerne til at få en rationel og sund holdning til opkast. Du vil ikke blive udsat for opkast i nogen som helst form i et forløb hos mig. Jeg gør mig meget umage for at gøre forløbet så behageligt som muligt for dig. Hvis du kæmper med emetofobi, har du formentlig allerede lidelse nok i dit liv.
Jeg starter altid et forløb op med en kort indledende samtale på telefonen, så du kan få en fornemmelse af, om jeg er den helt rigtige til at støtte dig i at slippe din emetofobi. Telefonsamtalen giver også mig en mulighed for at vurdere, om jeg er den rette fagperson til at hjælpe dig.
Herefter aftaler vi, hvordan vi kommer i gang med et forløb. Et forløb består af minimum tre sessioner plus nogle øvelser, som du skal lave derhjemme. For langt de fleste er et sådant forløb nok til, at de kan slippe emetofobien. Nogle få vælger endda ikke at bruge den sidste session, fordi de er kommet sig hurtigt. Der vil dog også være nogle klienter, som har brug for flere sessioner end de tre. Desværre kan jeg ikke forudsige, hvem der har brug for mere og for hvem forløbet er nok, så det taler vi om undervejs.
Når du går i behandling hos mig, vil vi bruge aktuelle situationer fra din hverdag som udgangspunkt for vores arbejde med dit forhold til opkast, og vi vil også bruge oplevelser fra din hverdag til at vurdere, hvordan behandlingen virker på dig.
Mange tror ikke på, at de kan komme af med emetofobien, når de kommer første gang, men de allerfleste oplever meget positive forbedringer efter de første tre gange.
Jeg starter altid et forløb op med en GRATIS indledende samtale på telefonen. På den måde kan du gratis tjekke, at jeg er den helt rigtige terapeut til at guide dig trygt igennem processen til at slippe emetofobi.
Fordi jeg løbende har klienter fra hele Danmark og Europa, har jeg mange års erfaring med online videosessioner.
Ring til mig på tlf. 52 50 81 81 eller skriv til mig for at høre mere om, hvordan jeg arbejder med emetofobi, og om hvordan jeg kan hjælpe netop dig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Læs udtalelser fra mine klienter, der er blevet hjulpet af min behandling for emetofobi, fx.:
Mias historie: Nu kan jeg besøge min syge mormor! eller
Carolines historie fortalt af hendes mor: Hun er blomstret fuldstændig op!
Emetofobi er et fint navn for en ikke så fin angstlidelse: angsten for opkast. Der er tale om en såkaldt specifik fobi, fordi angsten kommer fra en enkelt ting eller situation – på samme måde som fx tandlægeskræk, angst for at tale i forsamlinger eller flyskræk. Emetofobien kan handle om både din egen og andres opkast.
Emetofobi er en voldsom og irrationel frygt, der kan brede sig og influere på mange sammenhænge i tilværelsen. Der er ingen af os, der ligefrem elsker at kaste op, men hvis du lider af emetofobi, er ubehaget blevet til en decideret angst, der fylder i dit liv og ødelægger din livskvalitet. Du bruger meget af din livsenergi på at være bange og på at scanne dine omgivelser for tegn på hypotetisk eller reel fare for opkast.
Emetofobi kan behandles.
Emetofobi er som nævnt en ret ukendt angstlidelse, og der er ikke lavet mange undersøgelser, der går i dybden med den, selvom den formentlig er ganske udbredt. Et hollandsk studie fra 2005 (udgivet på engelsk i 2011) viser, at op mod 1,8% af mænd i den hollandske befolkning og 7% af kvinderne er ramt af emetofobi i mere eller mindre udstrakt grad. Det er rimeligt at antage, at man ville kunne finde en lignende forekomst i Danmark – altså ca. 90.000 mænd og 350.000 kvinder, der har et mere end almindeligt anstrengt forhold til opkast!
Fordi kendskabet til lidelsen er så ringe både blandt den almindelige befolkning og blandt behandlere, risikerer mange med emetofobi at blive fejldiagnosticeret og fejlbehandlet. Emetofobiens blandede symptomer betyder, at diagnoser som spiseforstyrrelse, OCD og generel/social angst kan komme ind i billedet, selvom alle symptomerne peger tilbage på angsten for opkast.
Mange tror de er alene med deres emetofobi, men lidelsen er som nævnt mere udbredt end de fleste aner. Vi taler bare ikke så meget om den, og mange ved måske slet ikke, at det er en egentlig angstlidelse, og derfor ved mange heller ikke, at den kan behandles.
Spørgsmålet om “hvorfor” er et af de mange, der ikke er undersøgt nøjere, men det er sandsynligt, at en traumatisk oplevelse med opkast har udløst emetofobien – uanset, om man selv kan huske oplevelsen eller ej.
Hvis den ubehagelige oplevelse med egen eller andres opkast har fundet sted så tidligt i ens liv, at sprog og hukommelse endnu ikke er udviklet, kan den nemlig lagre sig i den mere primitive og sansestyrede del af hjernen, og den kan ikke altid efterfølgende hentes frem med hukommelsen og fornuften. Hvis man i situationen kom til at tro, at den ubehagelige oplevelse var truende eller livsfarlig, kan den så at sige sætte sig fast og fungere som en slags ”fejlprogrammering”. Fejlprogrammeringen kan også ske senere i livet – også når man er voksen.
Hjernen har som udgangspunkt foretaget denne programmering i et forsøg på at beskytte din krop mod noget livsfarligt eller følelsesmæssigt meget ubehageligt, som skal undgås. En del af hjernen tror simpelthen, at opkast er ligeså farligt som f.eks. at gå over vejen uden at se sig for eller som at gå ind til en løve i zoologisk have. Hjernens primitive – og meget kraftfulde – del tror, at opkast er livsfarligt, og derfor sender den kraftige og meget effektive signaler til kroppen for at beskytte den.
Den sprogløse del af hjernen overanstrenger sig således med alle mulige symptomer for at sikre din krop mod en farlig trussel, der logisk set ikke er farlig. Hjernens indsats er ikke rationel, og fordi hjernens irrationelle del er på spil, kan de færreste tænke sig ud af angsten med logik.
Så grundlæggende set skal vi have fat i den mere instinktive del af hjernen, der er med til at afgøre, hvad du også som voksen oplever som farligt eller ufarligt. Hjernen – og du – skal have hjælp til at forstå, at den kan slappe af og være tryg omkring opkast. Det er netop det, som jeg kan tilbyde at hjælpe dig med i min behandling.
Tænk på hvor meget tid og energi, du bruger på at slå dig selv oven i hovedet, eller tænke på, at du ønsker at være slankere end, du er nu.
Vi ved fra forskning at hjernen har brug for at slappe af for at kunne reducere stress og skabe overblik. Og det giver du den mulighed for, når du laver programmet: “Slank med Virtuel Maveballon. Din investerede tid vil komme tilbage, fordi du slapper af, samtidig med du arbejder på at skabe en varig forandring. Og hvad er mere vigtigt end at bruge tid på, at du trives og har mere overskud samtidig med, at du skaber den vægt, du ønsker dig. Der er intet, der kommer af sig selv, så du må gøre op med dig selv om det er vigtigt for dig.
Hvad nu hvis jeg kun har tid en gang i mellem?
Så hører du det dén tid, som du har mulighed for.Du kan høre det derhjemme, men du kan også høre det i bussen, toget eller hvorsomhelst, du kan bruge høretelefoner og udelukke den ydre verden for en stund.
Hypnose er en afslappet tilstand. Det er den tilstand du er i, når du dagdrømmer, og når du er på vej ind og ud af søvnen. Du kender den også fra, når du er helt fordybet i noget, når du kører på rygraden (hvordan kom jeg frem?), fra blid massage og når du mediterer. Det er en naturlig tilstand, som krop og sind bruger til at restituere sig i.
I denne tilstand er du tættere i kontakt med dine indre ressourcer. Og du har lettere ved at skabe forandringer, når du er i en hypnotisk og afslappet tilstand.
Og ja hypnose er sikkert og ufarligt. Det er jo blot en afslappet tilstand. Hvis du er meget træt, kan det være, du tillader dig selv at falde i søvn, men så vil du bare vågne igen, når du har sovet nok, eller hvis du har sat en alarm. Nøjagtig som det sker, når du sover i almindelighed.
Du har 14 dages fortrydelsesret, så længe du ikke har downloaded en PDF- eller MP3 fil. Du kan se og høre filerne online. Når du har downloaded en fil, kan du ikke længere få pengene tilbage.
For hvert modul starter du med at se den tilhørende inspirations-video online.
Når du har downloaded MP3 filerne kan du høre dem, når og hvor du har lyst. Du kan høre dem et sted, hvor du er uforstyrret. Du kan også bruge høretelefoner, og lytte til dem på steder, hvor du kan udelukke den ydre verden for en stund.
Du kan afspille sessionerne på diverse udstyr, som kan afspille henholdsvis video og MP3.
Hvis du lider af en fysisk sygdom eller har en psykiatrisk diagnose, skal du tale med en læge, inden du laver hypnose og meditation. Følg lægens råd.
Hvis du lider af epilepsi, skal du tale med din læge, inden du laver hypnose eller meditation.
Følg lægens råd.
Hvor ofte du skal lytte, afhænger af hvilken lydsession, der er tale om og dit behov. Jeg anbefaler at du – så længe du ønsker at slanke dig og har brug for støtten – lytter til en lydsession hver dag, og hvis du ikke har tid, så hver anden dag. Derefter kan du lytte til sessionerne, så ofte du har behov for det eller lyst til det.
Inden sessionerne bliver frigivet, er indholdet testet på et hold testpersoner gennem en længere periode.
NEJ. Det er dig, der har den fulde kontrol over, hvad du tager til dig, og hvad der er rigtig for dig. Det er dig, der bestemmer hvad du vil.
Alt har en pris, og det har også en pris at lade være.
Det kan være, du synes, du ikke har råd. Men du kan jo også spørge dig selv, om du har råd til ikke at gøre det. Kun du kender svaret.
Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv for at blive afklaret omkring det.
Har du pengene men ikke til det formål, så spørg dig selv, hvad der er vigtigst for dig? Kun du kan beslutte, hvad der er vigtigst for dig.