Stress er både sundt og usundt – der er forskellige slags stress

Stress, Stressdagbog, hypnose, mindfulness

Der findes to former for stress

Den sunde og den usunde stress

Den sunde stress

Den gode stress er en her og nu stress. Den der får dig til at performe ekstra godt, når du kortvarigt har brug for det. Det er også den der gør, at du er i stand til at klare en farlig her og nu situation. Som for eksempel at springe ind på fortovet, hvis en bil kører over for rødt. Du og din krop er lavet til at klare en kortvarig stresset situation. Når du er stresset stiger stresshormonerne, og du er klar til at kæmpe eller flygte. Derfor sendes energien til musklerne, mens aktiviteter til vedligeholdelse af kroppen falder. Når faren er drevet over, vil kroppen komme tilbage til normalen. Her vil kroppen restituere og aktiviteterne til vedligholdelse af kroppen stiger igen. Du er lavet til at være korttidsstresset ind i mellem og det er som sådan sundt, bare du giver kroppen tid til at slappe af og restituere.

Den usunde stress

Problemet opstår, når spidsbelastninger og press står på i længere tid, så får sindet og kroppen ikke lov til at komme tilbage til normalen og restituere sig selv. Og det er her, det bliver usundt og forskellige alvorlige symptomer på stress kan begynde at indfinde sig.

 Hvad kan man gøre for at forhindre den usunde stress?

Der er mange ting man kan gøre. En af de ting, jeg anbefaler at starte med, er at føre en stressdagbog. På den måde kan du blive du opmærksom på, hvad der stresser dig, for vi er alle forskellige.

Måske vil du opdage et mønster eller sammenhænge i det som stresser dig. Det kan f.eks. være situationer, tanker, adfærd, eller mennesker. For at give dig et eksempel fra mit eget liv, blev jeg selv via. stressdagbogen opmærksom på, at teknik, som ikke virkede, stressede mig. Og fordi jeg blev opmærksom, har jeg ændret mit forhold til den slags situationer, og tager det i dag meget mere afslappet. Det, du er bevidst om, kan du gøre noget ved, og dermed tage styringen, mens det, du er ubevidst om, kan styre dig.

Stressdagbog
I din stressdagbog noterer du du tidspunkt, stresssignal, situation og evt. bemærkninger. F.eks:

Tid: den 5 januar 2015.
Signal: Hjertebanken
Situation: Jeg har 100 mails i min indbakke, som jeg ikke kan nå at læse.
Bemærkning: Det er ok at de først bliver læst i løbet af ugen.

Nogle stressignaler er mere alvorlige end andre. Desforuden kan stresssignaler være kortvaringe eller langvarige. Mange af stresssignalerne er det ok at have kortvarigt, men når stresssignaler bliver langvarige, er det vigtigt at gøre noget ved det.

Eksempler på stresssignaler

  • Hovedpine
  • Modløshed
  • Hjertebanken
  • Søvnbesvær
  • Tissetrang
  • Rysten
  • Indre uro
  • Muskelspændinger
  • Sommerfugle i maven
  • Svedige hænder
  • Manglende erkendelse af stressniveau
  • Irritation
  • Lettere til gråd
  • Hukommelsestab
  • Større indtag af stimulanser som alkohol, sukker, kaffe, cola mm.
  • Angst
  • Depression

Grunden til at jeg finder stressdagbogen så vigtig er, at hvis du ikke får gjort noget ved de mønstre og situationer, som stresser dig, er du meget mere udsat for at få stress. Du fortjener at have det godt og få det bedste ud af livet, og have succes med det du laver.

Du er velkommen til at kontakte mig på 52508181 og høre, hvordan jeg arbejder med trivsel og stresshåndtering. Du er også velkommen til at sende mig en forespørgsel her.

Der er i adskillige videnskabelige forskningsprojekter, vist at mindfulness er effektivt til stresshåndtering. Du kan læse mere om mindfulness her.

Du ønskes en dejlig dag.
Charlotte Bang

Author: Charlotte Bang

Comments are disabled.

Ring nu og hør mere