Min baggrund

Charlotte Bang hypnoterapiMin baggrund

Jeg tror på, at vi alle har et stort, uudnyttet potentiale i os, og når alt kommer til alt, er der jo nok ingen af os, der kender dets fulde omfang. Men vi kan udnytte meget mere af vores potentiale, når vi ved hvordan.

Om bevidst forandring

Vi mennesker har en fantastisk evne til at ændre os hurtigt, når vi er motiverede og virkelig vil. De indre mekanismer er de samme, når der skal skabes forandring på det personlige og på det organisatoriske plan. Og vi har allerede dét, der skal til. Forandring kan gå hurtigt, men vi kommer indimellem til at tro det modsatte.

Når vi har forsøgt at forandre os, og det ikke er lykkedes, så konkluderer vi, at det er svært og tager lang tid. Men måske har vi ikke overvejet, at den eller de strategier vi har brugt, ikke var særligt velegnede og at det kunne være nemmere, hvis vi brugte en anden strategi. Derfor giver vi ofte op og går rundt og bekræfter hinanden i, at forandring (ikke er let)er svær.

En typisk udfordring ved forandring er, at vi ikke genkender os selv som forandrede; det føles ukendt. Det ukendte kan gøre os os utrygge og tolkes derfor nemt som forkert. Vi kan komme til at søge tilbage til vores helle i det velkendte, selvom det er det nye og forandringen vi ønsker os. Men sådan behøver det ikke at være. Bevidst forandring starter indefra.

Hvad er forskellen, der gør forskellen?

Hele mit voksne liv har jeg interesseret mig for, hvorfor nogle mennesker når deres mål og har det liv de ønsker, og andre ikke. Der er altid noget – en forskel – på dem, der vinder, og dem, der kommer nummer to. Hvad er forskellen der gør, at nogle mennesker er succesfulde og er glade og taknemmelige, og andre er bitre og sure over livet?

Det driver mig stadigvæk: ”Hvad er forskellen, der gør forskellen?” Jeg brænder for at hjælpe mennesker til at nå deres mål og leve det liv, de ønsker.

Mennesket i centrum

I såvel mit arbejds- som privatliv har mennesket altid været i centrum, og så længe jeg kan huske, har jeg været den, som folk kom til for at få hjælp med personlige og karrieremæssige udfordringer. Gennem årene har jeg skabt mange positive forandringer i mit eget liv – og støttet andre i at gøre noget tilsvarende i deres liv.

I dag arbejder jeg som konsulent med speciale i mennesker og positive forandringer. Jeg er passioneret omkring at inspirere og støtte mennesker i at nå deres mål, hvad enten det er slippe en angst, forbedre kommunikation og relationer eller nå et stort, professionelt resultat.

Jeg holder til i International House i Bella Center på Amager i København, og herfra tilbyder jeg foredrag og kurser indenfor bevidst forandring, herunder angst, kommunikation og mindfulness samt mentaltræning med bl.a. coaching, hypnoterapi, NLP, psykoterapi samt mindfulness i værktøjskassen.

Som en del af mit arbejde skriver jeg om personlig udvikling og bevidst forandring på min blog, i mit nyhedsbrev og i pressen. Jeg har siden 2015 været fast brevkasseredaktør og ekspert på Magasinet Psykologi.

I 2017 blev jeg indstillet til CRS People Prize af Københavns Erhvervshus. Du kan læse begrundelsen her.

Få hjælp til at skabe bevidst forandring

Selvom jeg har set mange mennesker skabe hurtige forandringer, så forundres jeg stadig over den indre kraft vi har, og som vi kan glemme, at vi besidder. Det er forunderligt, hvor hurtigt vi mennesker er i stand til at ændre os, når vi er motiverede og virkelig vil – og samtidig får den rigtige støtte.

Husk, at din fremtid i princippet er som et blankt stykke papir, og der kan skrives en ny historie på det, som er uafhængig af de sider, du allerede har skrevet!

Jeg støtter dig og/eller din organisation gennem processen på vejen til positive forandringer og holdbare resultater.

Se mit CV

Hvis du vil vide mere om min uddannelses- og karrieremæssige baggrund, kan du se mit CV her.

Kontakt mig

Ring til mig på tlf. 52 50 81 81 eller skriv til mig for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at skabe de positive forandringer, som du ønsker.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Ekspert i positiv forandring

Ring nu og hør mere